Marketplace Specialist

Bliv en del af PWT Group og vær med til at udvikle vores vækst på marketplaces

Har du flair for data, struktur og digitalt salg? Motiveres du af at skabe resultater og optimere performance? Så er du måske vores nye Marketplace Specialist.

Om PWT Group

PWT Group er et førende nordisk brand-house med brands som Lindbergh, Bison og Junk de Luxe. Vores produkter sælges gennem mere end 700 retailpartnere samt vores egne kæder – Tøjeksperten, Lindbergh og Brothers – både online og i butikker. Vi har hovedkontor i Aalborg og arbejder målrettet med kvalitet, udvikling og vækst.

Din rolle

Som Marketplace Specialist får du en central rolle i udviklingen og driften af vores eksisterende og nye marketplaces. Du bliver ansvarlig for implementering, vedligeholdelse og optimering med fokus på at sikre stærke salgsresultater.

Du kommer til at arbejde med 5-7 marketplaces, hvor du sikrer, at sortiment, produktdata, billeder og kampagner altid er opdaterede og optimerede. Stillingen er teknisk orienteret, og Excel samt Tradebyte vil være vigtige værktøjer i din hverdag.

Du bliver en del af et team på 12 kolleger og arbejder tæt sammen med vores nuværende specialist om den fortsatte udvikling af marketplace-området.

Dine opgaver

  • Implementering af nye marketplaces 
  • Håndtering af sæsonskift og sortimentsopdateringer 
  • Vedligeholdelse og kvalitetssikring af produktdata, billeder og tekster 
  • Optimering af sortiment på tværs af platforme 
  • Analyse og optimering af salg, priser og indtjening 
  • Monitorering af performance og returprocenter 
  • Sikring af relevante varepræsentationer ud fra sæson, trends og efterspørgsel 

Hvem er du?

Du har erfaring fra en teknisk orienteret rolle inden for eksempelvis marketplaces, e-commerce, digitalt salg eller IT.

Derudover ser vi gerne, at du:

  • Arbejder struktureret og har stærke koordineringsevner 
  • Trives med data og forstår betydningen af høj datakvalitet 
  • Er superbruger i Excel og har erfaring med integrationsplatforme som Tradebyte, ChannelEngine, Mirakl eller lignende 
  • Har et kommercielt mindset og interesse for salg 
  • Er proaktiv, detaljeorienteret og optimeringsorienteret 
  • Kan kommunikere skriftligt på engelsk 

Vi tilbyder

  • En spændende rolle i en vækstorienteret virksomhed 
  • Gode muligheder for faglig udvikling og ansvar 
  • Attraktive personalegoder, frokostordning og personalerabatter 

Arbejdssted: Aalborg
Ansættelse: Fuldtid, 37 timer om ugen
Tiltrædelse: 1. september 2026 eller gerne før
Løn: Efter kvalifikationer

Er du interesseret?

Send din ansøgning hurtigst muligt. Vi afholder samtaler løbende og ansætter, når vi har fundet den rette kandidat.

Spørgsmål?

Kontakt Range Manager Mark Jensen på tlf. 25 30 73 76.

 

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Udskriv Tip en ven
Frist:
Kontaktperson:
Mark Jensen Range Manager
Stillingstype: Fuldtidsstilling
PWT Group A/S
Gøteborgvej 15-17
DK-9200 Aalborg SV
CVR: 31 08 16 10